Pressechef, redaktør og journalist

Helge Lynggaard. Foto: Claus Haagensen
Tryk på foto for at downloade.
Helge Lynggaard. Foto: Claus Haagensen
Tryk på foto for at downloade.

Helge Lynggaard

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole med praktik på Midtjyllands Avis.

Jeg har desuden læst statskundskab på Aarhus Universitet i tre år inden starten på Journalisthøjskolen.

Efteruddannelse
Jeg har læst flere merkonomfag, herunder markedsføring og organisation.
Jeg har løbende deltaget i efteruddannelseskurser i layout, web-produktion og fotobearbejdning.

Pressebureauet Aarhus
Jeg etablerede Pressebureauet Aarhus i 1983 og har siden specialiseret mig i journalistik og kommunikationsopgaver inden for landbruget og agroindustrien.

Siden 1985 har jeg været pressesekretær og fra 2010 pressechef for Nordeuropas største landbrugsmaskinudstilling, Agromek samt den nye landbrugsmesse FarmerTech, der begge afvikles i Messecenter Herning.

Er medudgiver og redaktør af ugebrevet Grovvarenyt, som er det eneste specialmedie, der direkte henvender sig til ledere og medarbejdere i grovvarebranchen.

Fra november 2013 er jeg også udgiver og redaktør af Magasinet Danske Kartofler, som er talerør for brancheforeningen Danske Kartofler. Bladet udkommer fire gange årligt til alle medlemmer af foreningen.

Desuden er jeg pressemedarbejder på en række tekniske messer, der arrangeres af MCH Messecenter Herning. Det gælder messerne Automatik, Entreprenør- og Håndværk samt HI-messen.

Jeg har stået for nyhedsbreve og kundemagasiner for nogle af landets største aktører inden for landbruget som for eksempel Superfos Korn, SKOV A/S, DeLaval A/S, AKV Langholt og Sønderjysk Landboforening.

Fritiden bruges blandt andet på løbeture flere gange om ugen. Det foregår i godt selskab med andre løbere i Århus 1900 på Eriks Hold www.erikshold.dk. Ja, det hedder det, fordi kaptajnen hedder Erik.
Her trænes året rundt til løb som halvmarathon i ind- og udland.