Facebook
< Tilbage

Agromek er skudt i gang med guldregn29-11-2016 - 17:02

Startskuddet til det 40. Agromek i MCH Messecenter Herning har nu lydt og tirsdagen har været en travl dag med bl.a. officiel åbning, overrækkelse af priser og afsløring af månegrisen.
Pressemeddelelsen er udarbejdet af Helge Lynggaard for Agromek

Åbningsprogrammet bød på taler af Sten Andersen, formand for Agromek og Jani Lykke Methmann, direktør Arbejdsgiverne.

Sten Andersen havde blandt andet fornøjelsen af at overrække en erindringsgave til 39 trofaste udstillere.

- Tusind tak for den trofaste opbakning I har vist Agromek. Over 40 års eksistens i denne branche er jo i sig selv imponerende og absolut ikke nogen selvfølge udtalte Sten Andersen.

Den officielle åbning af Agromek 2016 blev foretaget af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

- Jeg har rigtig gode minder fra Agromek. I mine yngre dage gik jeg rundt og samlede kuglepenne og brochurer og fik rigtig trætte ben, fortalte Esben Lunde Larsen. Han betegnede Agromek som et fantastisk udstillingsvindue.

Midt på dagen blev der uddelt otte Agromek Awards til glade og stolte udstillere på Agromek. De otte Awards gik til følgende udstillere:

  • Agrisys
  • Skov A/S
  • Väderstad ApS
  • Biogasmart s.r.l.
  • Løkkes Maskinfabrik A/S
  • Nicolaisen & Larsen A/S
  • Samt to awards til Agro Intelligence

Derefter fulgte også tre innovationspriser fra Agro Business Park

En anden aktivitet på Agromek var afsløring af Månegrisen. Det handler ikke om at forberede grise til opsendelse til månen, men om at udvikle en konceptstald til fremtidens svineproducent.

Den første stald er nu en realitet og har fået tilnavnet Apollo Thy. Som det fremgår af navnet skal den opføres i Thy, nærmere bestemt hos svineproducent Niels Jørgen Pedersen, der forventer at den opføres i 2017.

< Tilbage