Af Helge Lynggaard
Artiklen er bragt i Grovvarenyt

Chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Seges, er om nogen indbegrebet af dansk planteavlsrådgivning. 

Han har været her og der og næsten alle vegne, når det gælder udvikling samt forsvar af danske planteavlere.

Men at han netop skulle komme til at være så meget i front for at forklare og forsvare landbrugets brug af gødning og plantebeskyttelsesmidler, havde han ikke regnet med, da han søgte stillingen som landskonsulent i gødskning på det daværende Landskontoret for Planteavl.

- Det var lidt pudsigt, at jeg, få dage efter, at jeg havde fået stillingen som landskonsulent  i 1986, om aften i fjernsynet så de senere så berømte døde hummere blive trukket op af havnen i Gilleleje. Det  ændrede med ét det job, som jeg havde sagt ja til. De døde hummere blev starten på vandmiljøplanerne,  og det kom til at ændre fokus i mit arbejde i flere år, fortæller Carl Åge Pedersen i en samtale med Grovvarenyt her en uge inden han for sidste gang forlader kontoret hos Seges i Agro Food Park i Skejby.

Han forlader rådgivningen med en god fornemmelse af at have være med til at gøre en forskel for danske planteavlere.

- Men jeg vil understrege, at det er ikke noget, jeg har gjort alene, men jeg har sammen med mange dedikerede kolleger været med til sætte nogle ting i gang, siger Carl Åge Pedersen, og den jyske beskedenhed fra et opvækst i Salling slår her tydeligt igennem.

Fordoblet udnyttelsen af kvælstof

Skal han pege på successer i sin karriere, er det blandt andet, at det er lykkedes landbruget i de seneste 30 år at fordoble udnyttelsen af kvælstof. 

Det skyldes ikke mindst den aktionsplan for bedre udnytte af husdyrgødning, som landboorganisationerne i 1990 stod bag sammen med Miljøstyrelsen.

- I kraft af vores uafhængige forsøgsarbejde i regi af Landsforsøgene har vi også bidraget til, at danske landmænd formentlig er dem i verden, der har størst uafhængig viden om planteproduktion, og om hvordan man får det bedste økonomiske resultat af indsatsen.

- Det lykkedes os også at få integreret de økologiske forsøg i Landsforsøgene – til glæde for alle. For i de økologiske forsøg har man nemlig prøvet ting af, som mange af os ikke troede havde nogen gang på jord.

Carl Åge Pedersen nævner også faglige bidrag til lovgivningsarbejdet, herunder optimale normer for kvælstoftilførsel og indspil til arbejdet i Bicheludvalget om pesticider.

- Det er der mange meninger om, men uden vores deltagelse havde vi risikeret, at det slet ikke havde været muligt at beskytte afgrøder med kemiske midler i dag.

Besøg i Silicon Valley forud for LandbrugsInfo

Sammen med andre ledere var Carl Åge Pedersen i Silicon Valley i 1997, og efter denne rejse blev man enige om, at internettet nok var kommet for at blive.

Derfor etablerede Landbrugets Rådgivningscenter en ny netbaseret tjeneste, LandbrugsInfo, der sikrer, at landmænd og konsulenter har adgang til den nyeste viden - og husets store offset trykkeri blev nedlagt.

Carl Åge Pedersen nævner også etableringen af Dansk Markdatabase, hvorfra alle landmandens data om marken kan deles til forskellige anvendelser og samtidig er det stadig landmanden, der har retten til at bestemme over sine data. 

Og så glæder han sig over, at det lykkedes at få taget hul på et internationalt rådgivningssamarbejde inden for gartneriområdet, hvor det hollandske Delphi er medejer af danske Gartnerirådgivningen.

Udfordringer for planteavlen

Med Carl Åge Pedersens mange år i planteavlens tjeneste kommer spørgsmålet så, hvor han ser de væsentligste udfordringer for planteavlen i fremtiden.

- Afsættet er godt, vi har et fantastisk godt klima, vi har en god infrastruktur herunder en velfungerende grovvaresektor, et højt vidensniveau og en velfungerende forsknings- og konsulentvirksomhed. Men at det hele er blevet så regelstyret og kompliceret er en hæmsko. Den allerstørste hæmsko er imidlertid erhvervets dårlige image. Det gælder ikke kun planteavlen men i høj grad også hele husdyrsiden. Det er et kæmpe problem, at landbruget har et image, så mennesker, som jeg ellers anser for at være rimeligt fornuftige, skriver, at de ville skamme sig, hvis de var konventionelle landmænd. 

Landbruget har forsøgt at gøre noget ved det gennem imagekampagnen ”Fremtiden er ikke så sort som den har været”.  Men jeg kan konstatere, at det stadig blandt mange danskere er den opfattelse, at det nærmest er samfundsskadelig virksomhed at være konventionel landmand. Dertil kommer, at organisationer som vandværkernes forening Danva og Danmarks Naturfredningsforening,  med alle midler forsøger fundamentalt at få ændret den måde, vi driver landbrug på. Derfor kan jeg i mørke stunder godt være bekymret for planteavlens fremtid, siger Carl Åge Pedersen.

Nørde med faglige emner

Siden 2013 har han med sine egne ord fået mulighed for at ”nørde” lidt med faglige emner herunder drikkevandsbeskyttelse i forbindelse med kommunernes pålæg om ændret dyrkningspraksis, herunder forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Desuden har han interesseret sig meget for rammevilkår og regler i vores nabolande.

- Men nu slipper jeg alt det faglige. Jeg har kun to opgaver tilbage. Det ene er som syns- og skønsmand i Bæredygtigt Landbrugs retssag mod staten og så skal jeg til Kina i september, hvor jeg er inviteret til at være key note speaker på en verdenskongres om gødning.

Ellers vil jeg glæde mig til at få mere tid til mine seks børnebørn, der er i alderen 2,5 – 12 år. Min kone stopper også med at arbejde nu, så jeg ser frem til at vi får tid til at rejse noget mere, siger Carl Åge Pedersen inden han torsdag i næste uge har sin sidste arbejdsdag i landbrugets tjeneste efter 41 år.