Af Helge Lynggaard

Der er slut med ploven i kartoffelmarkerne hos Palle Joest Andersen, Astrup ved Hjørring. Han har i stedet for valgt at løsne jorden med en grubber før lægning som led i en omhyggelig jordbehandling. Og strategien er ikke at køre i marken fra kartoflerne er lagt til de skal tages op.

Resultaterne taler sig eget sprog.

I den netop overståede kartoffelhøst har han opnået 530 hkg pr. hektar med 19,5 procent stivelse.  Men Palle Joest Andersen mener, at resultaterne i kartoffelmarken fortrinsvis skyldes de naturgivne forhold med en jord, der egner sig til kartofler med et godt sædskifte.

Magasinet Danske Kartofler har sat Palle Joest Andersen stævne sammen med hans medarbejder Martin Sørensen for at høre mere om, hvordan de griber forårsarbejdet an i kartoffelmarken, som udgør 108 hektar ud af bedriftens samlede 725 hektar, hvoraf højst en tredjedel kan vandes.

- Vi har typisk kartofler, hvor der har været rug eller hvede. Efter høst har vi sået olieræddike, som vi sprøjter ned i november/december eller senest til foråret, for vi skal have taget livet af dens lille rod. Planteresterne kommer senere til at ligge i kammen og er med til at holde på fugt og medvirker til at undgå sandflugt.

- Efter udbringning af gylle, som vi justerer med flydende ammoniak, kører vi med en Heva-grubber i 35-40 cm dybde. Med den fjerner vi alle spor fra gyllevognen, og vi kører gerne en ekstra gang for at få fjernet sporene, hvis det er nødvendigt, fortæller Palle Joest Andersen og Martin Sørensen.

Lægningen

Dagen før lægning af kartoflerne eller senest samme dag bliver der nedfældet ammoniak.

- For at løsne jorden lidt mere end grubberen har gjort, kører vi med en vingeskærsharve – en tung og solid harve fra Præstbro – foran kartoffellæggeren.

På traktoren med læggeren kører vi med en sporløsner, der er monteret i traktorliften. Vi har videreudviklet den med en barre – et rundt rør – der retter jorden af inden selve lægningen.

Efter lægningen kører vi ikke i kartoffelmarken bortset fra i sprøjtesporet. Vi kører rundt i marken,  hvor der skal sprøjtes, så der er sat spor, som sprøjteføreren kan køre efter. Dermed er det lettere at finde, og skulle der komme meget vand, er det godt med et spor, fortæller Palle Joest Andersen og Martin Sørensen.

- Ved ikke at køre yderligere i marken mellem lægning og sprøjtning sparer vi kørsel og dermed maskinomkostninger. Det kan godt være, at kammene ligner noget, der ikke er færdigt. Men vi oplever ikke, at kartoflerne vokser ud af siderne på kammen af den grund. De vokser til gengæld nedad, fordi jorden er løs.

- Når vi tidligere pløjede var jorden jo kun løs oven på pløjesålen, og kartoflerne kunne ikke få rødderne igennem. Nu får rødderne bedre fat og planterne kan bedre klare sig i en tør periode.

Mekanisk rensning passer ikke ind

Palle Joest Andersen siger videre, at mekanisk ukrudtsbekæmpelse ikke passer sammen med den dyrkningsteknik, han nu har valgt.

- Hvis vi kørte med mekanik rensning, ville vi ødelægge det, vi har kørt og løsnet. Vi foretrækker derfor kemisk ukrudtbekæmpelse, hvor vi kan dække 44 rækker på én gang.

- Under lægningen bruger vi en højtipvogn til at fylde læggeren.  Vi kan fylde læggeren på fem minutter uden at tabe en eneste kartoffel. Det er meget effektivt. Samtidig har vi en servicevogn med ud i marken med dieselolie, vand og kemi til bejdsningen, så vi hurtigt kan fylde kemitanken ude i marken.

Palle Joest Andernsen bruger for 85 procent vedkommende sorten Kuras.

- Det er en sort, som godt kan tåle en tør periode og fortsætte væksten, når der igen kommer regn. Alt læggemateriale køber vi ude fra, for det er tidskrævende at arbejde med læggekartofler. Vores kartoffelavl er efter devisen: ”Keep it super simple”, og så skal man ikke arbejde med læggekartofler.

- Vi har i de seneste år haft travlt med udbygning af vores svineproduktion, og det har krævet meget opmærksomhed. Derfor har jeg valgt at indkøbe læggekartoflerne, og selv om der måske er penge at tjene ved at gøre det selv, kunne vi se en tydelig udbyttefremgang, da vi begyndte at indkøbe læggekartofler, siger Palle Joest Andersen.

Til den kommende sæson glæder han sig til at kunne tage gps i brug ved kartoffellægningen.

- Jeg håber, at det vil lette arbejdet i marken yderligere, siger den nordjyske landmand, der altid synes, det er spændende at se resultatet, når der er lagt 108 hektar med kartofler.