Facebook
< Tilbage

Dieseldæksel med tyverisikring vinder Agromekpris25-11-2014 - 11:08

Grene Danmark A/S blev tirsdag udvalgt til at modtage den ene af tre Agromekpriser 2014 for markbrug

Prisudvalget ser i nyheden, at den kan gavne mange landmænd som en hjælp til at undgå tyveri af diesel fra traktorer, læssemaskiner og mejetærskere.

På en meget enkel måde kan traktorens dieseldæksel erstattes med Spy Cap dækslet og tilsluttes traktorens horn og lygter. Ved utilsigtet åbning af den vil der komme en alarm, og på den måde skabes opmærksomhed, der kan være med til at forhindre tyveri.

Dækslet kommunikerer med SpyCap GSM stationen, som er tilkoblet en elforsyning på 220V. Ved alarm vil systemet sende en sms besked til landmanden og evt. andre relevante personer.

Spy Cap GSM sikringssystemet kan fungere som base, således at der er en komplet overvågning for stationære tanke og traktorer med op til 30 enheder.

Syv priser på Agromek

To- og trestjernede nyheder blev i går vurderet nærmer af fire prisudvalg – for produkter til henholdsvis markbrug, kvægbrug, svineproduktion samt øvrige produkter.

Udvalget bestod af landmænd og andre brugere. Priserne er tildelt nyheder, som ifølge prisudvalgene kan få størst betydning i praksis.

< Tilbage