Facebook
< Tilbage

Ny dansk landbrugsmesse er udskudt08-09-2013 - 00:03

Pressemeddelelse udarbejdet og udsendt af Pressebureauet Århus

 

 

 

Planerne om at etablere en ny landbrugsmesse  - FarmerTech -  i MCH Messecenter Herning er udskudt.

FarmerTech skulle have haft sin premiere i slutningen af januar 2014, men datoen for åbning er rykket to år ud i fremtiden.

- Vi må erkende, at vi ikke kan nå at få etableret en helt ny messe med det indhold, som vi ønsker, siger Allan Pedersen, direktør for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter, som sammen med Landbrug & Fødevarer står bag FarmerTech.

- Vi arbejder på et anderledes udstillingskoncept, hvor der er fokus på innovation, viden og netværk. I stedet for at gå på kompromis med kvaliteten har vi valgt at udskyde projektet til den 20.-21. januar 2016, fortsætter Allan Pedersen.

Når FarmerTech bliver udskudt to år skyldes det, at den skal ligge i de vintre, hvor der ikke er Agromek, som finder sted i slutningen af november i lige år. Næste gang i 2014.

Det er leverandører af udstyr til husdyrbrug, korn og foderstoffer, rådgivning og energi, der bliver indbudt til at være med på messen. 

FarmerTech havde på forhånd fået opbakning fra Videncentret for Landbrug, Agro Business Park, AgroTech samt kvægavlsorganisationen Viking Danmark.

- Vi har fået mange positive tilbagemeldinger til den nye messeidé, og vi ser meget frem til at gennemføre den om godt to år, siger Allan Pedersen.

 

 

Yderligere oplysninger:

Allan Pedersen, direktør for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter, mobil 5167 1526

 

 

 

< Tilbage