Facebook

Redaktør, journalist og pressechef

Helge er blandt andet pressechef for Landbrugsmessen Agromek. Foto: Claus Haagensen
Helge er blandt andet pressechef for Landbrugsmessen Agromek. Foto: Claus Haagensen


Helge Lynggaard
Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1983 og har siden været selvstændig journalist og redaktør. Med udgangspunkt i Pressebureauet Aarhus har jeg brugt mine journalistiske kompetencer inden for mange forskellige områder, men fødevarer og landbrug har altid fyldt mest.

Jeg har haft den store fornøjelse at stå for magasiner og nyhedsbreve til kunder for flere af de største aktører i den danske agro-verden.

Du er også velkommen til at høre, hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed med at kommunikere med omverden. Det kan være lige fra pressemeddelelser over kundemagasiner til sociale medier. Eller måske et mix.

Jeg giver gerne et bud på, hvordan du kan få løst opgaven.

Jeg har stor erfaring med produktion af magasiner og pressemateriale. Jeg udgiver Grovvarenyt, som er et specialmedie til korn- og foderstofbranchen. Det er et abonnementsfinansieret ugentligt, digitalt magasin.
Jeg udgiver også Magasinet Danske Kartofler for brancheorganisationen Danske Kartofler, og jeg står som ansvarlig for Danske Kartoflers omfattende PR-aktiviteter på sociale medier.
Jeg er desuden pressechef for Nordeuropas største samlede landbrugsmesse, Agromek, der holdet hvert andet år i MCH Messecenter Herning.

Sammen med min kone, Linda, som er privatpraktiserende psykolog har jeg to børn, som for længst er fløjet fra reden men stadig bor i Aarhus. Jeg bruger blandt andet fritiden på vandreture i motionsafdelingen i Aarhus 1900.