Af Helge Lynggaard

- Verden er i svær situation, men jeg er ikke helt enig i de pessimistiske trusselvurderinger, som jeg synes, mange politikere - og også den danske regering - giver udtryk for. 

Det sagde en af Danmarks mest erfarne topdiplomater, Friis Arne Petersen, i sin indledning, da han trådte op på talerstolen på Børsen under Dakofos generalforsamling.

Dakofo havde inviteret den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og gennem 15 år ambassadør i Tyskland, USA og Kina til at holde oplæg. 

Friis Arne Petersen har også været ministersekretær for både Uffe Ellemann-Jensen og Niels Helveg Petersen, og han har netop udgivet en bog, ”Den forandrede verden”, hvor han fortæller om sin karriere som diplomat

Overfor Dakofos forsamling forklarede Friis Arne Petersen, at når han ikke er enig i trusselsvurderingerne, hænger det blandt andet sammen med, at han er vokset op under Den Kolde Krig med atomvåbentrusler og Warszawapagten og med USA og Nato på den anden siden.

- Jeg rejste utroligt meget sammen med Uffe Ellemann-Jensen på den anden side af jerntæppet gennem 12 år, og det har formet mig til den, jeg er i dag. Dengang var verden virkelig af lave, sagde Friis Arne Petersen.

- Men vi vandt Den Kolde Krig ved at være politisk, økonomisk og militært stærkere end Sovjetunionen og senere Rusland, og vi har ikke sovet i timen hverken i 90’erne, i nullerne eller i de sidste ti-femten år. Vi har udvidet Nato og EU, og Nato er nu større og stærkere militært og teknologisk end vi nogensinde har været. Det har altid været min drøm, at hele Norden skulle samles i både Nato og EU, og det er sket nu. Det er lidt ironisk, at det er Putin, der skulle sikre udvidelsen af Nato med Sverige og Finland. Men nu har vi både de baltiske og de østeuropæiske lande med i Nato og EU og vi har et samlet Tyskland. Det er en kæmpe succes, sagde Friis Arne Petersen.

Han oplyste, at Nato-landene bruger 380 milliarder euro på forsvarsudgifter, mens Rusland ifølge amerikanske efterretninger bruger 75-100 milliarder dollars.

Forsøger splittelse

Friis Arne Petersen vurderer, at Rusland ikke er nogen konventionel militær trussel mod Europa, så længe USA og Europa holder sammen.

- Problemet er, at Sovjetunionen og senere Rusland altid har forsøgt at splitte os ad. Når vi i Danmark i 1980’erne havde fodnoterne, var det sovjets forsøg på at splitte den danske opposition, og fredsbevægelserne dengang gik Sovjes ærinde, som Uffe ville have sagt det i dag. Derfor skal vi prøve at holde fast i USA i en tid, hvor USA’s egen demokratiske politiske udvikling – og det siger jeg med stor sorg og bekymring – er inde i en fase, hvor ingen rigtig ved, hvor de kommer hen. 

Hverken Biden eller Trump vil være verdens politibetjent. En stor del af amerikas befolkning er krigstrætte, og de vil ikke længere betale de regninger, som præsidenten drømmer om.  Vi kommer i Europa til at leve med, at USA vil have en byrdefordeling, som de europæiske lande skal opfylde. Vi har ikke fået skabt en europæisk militær styrke, som vi skulle have haft, sagde Friis Arne Petersen og fortsatte:

- Tro ikke dem, der vil have dig til at frygte Rusland. Rusland er svækket, og efter ukrainske efterretninger har Rusland brugt alle deres bedste konventionelle våben på krigen, og Rusland har i Ukraine vist en inkompetence og en ineffektivitet, som vi i Nato kan notere os med glæde, for de kan ikke det, de troede, de kunne. 

Friis Arne Petersen mener til gengæld, at russerne kan noget med cyber.

- Som FE rapporter peger på, kan russerne være en trussel for at lægge vores computersystemer og offentlige digitale forvaltning ned med cyberangreb, men der er stor forskel på at blive angrebet af en hær og så blive udsat for cyberangreb. Vi skal sikre os mod cyber, men vi skal ikke frygte russiske angreb. Vi har ikke siden 1949 haft trusler mod Nato undtagen i 1962 i forbindelse med cubakrisen. 

Kineserne vinder på alle parameter

Friis Arne Pedersen slog fast, at konkurrencen mellem Rusland og Europa er nærmest ikke eksisterende.

- De er 130 millioner russere mod 500 millioner europæere. Der er ingen her i lokalet, der har noget på sig, der er produceret i Rusland. De kan ikke producere noget, som vi gider at købe, og kineserne har også for længst slået dem på alle parameter og derfor frygter USA ikke Rusland – bortset fra deres atomvåben. Her er USA og Rusland nødt til at opretholde den kolde krigs afspændingsaftale. 

Til gengæld mener Friis Arne Petersen, at det væsentligste for USA er konkurrencen og konflikten med Kina.

- USA anser Kina som det eneste andet land i verden, der kan lave verdensordenen om, hvis de vil.

Lukket mund

Friis Arne Petersen havde også et bud på, hvorfor Putin ikke længere taler om atomvåben i forhold til Ukraine.

- Den kinesiske leder Xi Jinping sidste sommer sagde til Putin, at det er ikke godt for vores økonomiske model med en krig, og atomvåben bedes du ikke tale om mere. Og så holdt han kæft. Der er nemlig ingen tvivl om, at for Kina, Indien og hele det globale syd er det ikke godt, det Putin gør i Ukraine. For dem gælder det fødevaresikkerhed, energisikkerhed og økonomisk og social udvikling og politisk stabilitet, og det hjælper krig i Ukraine ikke med. 

Mangler 500.000 mand

Friis Arne Petersen kom selvfølgelig også ind på situationen i Ukraine, og han  pegede på, at Ukraine ikke kun mangler krudt og kugler men også mandskab.

- Ukraine er i en meget svær situation – de mangler 500.000 mand, og det største problem er at få rekrutteret i en befolkning, hvor syv millioner er internt fordrevet og mindst syv millioner er flygtet ud af Ukraine. Ingen af de 14 millioner kommer til det østlige eller til Ukraine i fremtiden og det manglende mandskab koster nederlagsstemning, og derfor er det de fastlåste fronters krig, vi ser. 

- Med den usikkerhed, der er om USAs støtte med 60 mia. dollars til Ukraine kan vi i Danmark, Tyskland og Storbritannien give nok så meget i støtte. Men hvis ikke Frankrig, Spanien og Italien og flere andre lande giver den fornødne støtte, så kan Ukraine ikke holde til det, den ukrainske befolkning kan ikke holde til det, vi kan heller ikke holde til det i Europa, når vi har en fransk præsident, der siger, at intet er udelukket med tanke på at sende natostyrker ind i Ukraine vel vidende at den tyske partner med kansler Olaf Scholz aldrig vil komme til at sende tyske soldater ind i Ukraine mod russiske soldater. Vi skal huske, at nazi-tyskland slog 26 millioner russere ihjel fra 1939-45. Derfor er Tyskland et andet sted og vil altid være det. Selv om de opruster, så må en fransk præsident ikke gøre det, han lige har gjort – skabe splittelse mellem de største europæiske allierede, sagde Friis Arne Petersen. 

Fredskonference

Han ser frem til, at der på et tidspunkt kommer en fredskonference om Ukraine.

- Da Rusland annekterede Krim i 2014 var der ingen, der gjorde noget – Ukraine løsnede ikke et skud. Vi reagerede ikke, kansler Merken reagerede ikke og det gjorde Obama heller ikke. Så går der otte år, og Putin går all in og krænker Ukraines grænser i en uhyggelig aggressionskrig – og så reagerede vi. Men gennem otte år har vi faktisk tilladt Rusland at annektere Krim. Når der engang skal forhandles fred, er det er mit gæt, at Indien, Japan og de store lande i det globale syd, vil sige, at det er ikke godt, at Rusland har krænket et andet lands territorium. Og jeg er også spændt på hvad Kina vil sige, foreløbig har de valgt at leve med det, sagde Friis Arne Petersen.