Af Helge Lynggaard

Det er lærerigt at blive kartoffelavler. Det kan Hans Christian Carstensen i dag konstatere, efter at han for to år siden lagde de første kartofler. 

På markerne i omegnen af Nørregaard ved Gram lagde han 30 hektar med stivelseskartofler.

 - Jeg havde aldrig dyrket kartofler før, for jeg er først og fremmest svineproducent, siger Hans Christian Carstensen, da vi sætter os ved bordet i staldkontoret hos Nørregaard Grise.

I staldene har han en bedrift med 700 søer med produktion af 30 kg grise.

- Hvorfor går jeg så i gang med kartofler? Ja, det er først og fremmest for pengenes skyld, for i årene 2014 og -15 var økonomien i planteavlen for dårlig. Selv om korn, raps og frø gav pæne udbytter, gav det ingen penge.  Jeg overvejede derfor omlægning til økologi eller bortforpagtning af jorden. Men da kartoffelmelsfabrikken i Toftlund så søgte nye avlere, slog jeg til, fortæller Hans Christian Carstensen.

- Jeg ville gerne sprede risikoen noget mere ved at satse på kartoflerne som en helt ny driftsgren. Samtidig gav det mulighed for, at vi kan fortsætte med fire medarbejdere, for det antal passer rigtigt godt ind i vores daglige drift for at få arbejdsplanerne med ferie og fridage til at gå op. 

Samarbejde med erfaren avler

Hans Christian Carstensen blev hurtigt klar over, at kartoflerne kræver meget arbejde.

- Jeg blev også hurtigt klar over, at jeg ikke skulle have egne maskiner til kartoffelavlen, for det kræver både investeringer og arbejdskraft.

Hans Christian Carstensen har i stedet for etableret et maskinsamarbejde med en yngre, erfaren kartoffelavler. 

- Vi har ikke investeret i noget maskineri sammen, men bruger det, vi har. Han får dermed udnyttet sine kartoffelmaskiner bedre, og jeg stiller med mandskab, traktorer og vogne efter behov. Det giver en rigtig god udnyttelse af mandskab og kompetencer. Vi går i ret store sko, og gør det hele meget simpelt. Vi har sat timepriser på de enkelte ydelser, og vi har et a4 ark, hvor vi skriver timer ned. Det gennemgår vi to gange årligt, fortæller Hans Christian Carstensen.

Samarbejdet om kartoflerne har udviklet sig til, at de to avlere også samarbejder om blandt andet kornhøsten.

Allerede i forbindelse med den første vækstsæson i 2016 nåede Hans Christian Carstensen til en erkendelse:

- Jeg var dummere, end jeg regnede med, for der var så mange spørgsmål, jeg ikke selv lige havde svar på. Til gengæld kunne jeg glæde mig over at have en samarbejdspartner, der blandt andet kunne hjælpe med at vælge sorter og fortælle, hvornår de forskellige ting i marken skulle gøres. Jeg fandt også ud af, at det er vigtigt at have en dygtig rådgiver og så lytte til dygtige, erfarne kolleger, siger Hans Christian Carstensen.

På den hårde måde

I den første vækstsæson lærte han meget på den lidt hårde måde:

- Blandt andet var jeg ikke realistisk med, hvor jeg kunne lægge kartofler. Nogle fik jeg lagt på vandlidende jord, og andre fik jeg givet for meget gødning, så de fik rigtig meget top. Forinden havde vi selv kørt over 300 timer med stenstrenglægger. Det var alt for meget, og siden har vi dels fået maskinstation til at klare opgaven og dels nøje udvalgt de marker, som skal stenstrenglægges, så vi nu kun stenstrenglægger halvdelen af arealet med kartofler.  

Hans Christian Carstensen lærte også af den første sæson, at vandingssæsonen er længere som kartoffelavler. 

-   Desuden skulle det overvejes, om der skulle købes flere andele. Det kræver likviditet at være nystartet kartoffelavler, for det er først nu i år tre, at kartoflerne har bidraget til likviditeten.

Hans Christian Carstensen har udvidet arealet med kartofler både sidste år og i år, så han nu har 53 hektar med kartofler.

Når han bliver bedt om at fortælle, hvad der er gået godt som kartoffelavler peger han først og fremmest på, at udbyttet var været tilfredsstillende med først 10 og senest 11 tons stivelse i gennemsnit pr. hektar. Og han lægger ikke skjul på, at samarbejdet med kollegaen har betydet meget for resultatet.

- Desuden har vi etableret indendørs lagring, så vi kan lægge de kartofler ind, der skal leveres sidst. Desuden er jeg begyndt at bytte jord med naboer, og derved får jeg mulighed for stenfri jord til kartoflerne og kan samtidig braklægge våde pletter i marken, fortæller Hans Christian Carstensen.

En forretning

På spørgsmålet om han så også er kartoffelavler om ti år, siger han:

- Det skal være økonomisk attraktivt, og kan vi ikke få højere priser må vi satse på højere udbytte. Kartoffelavlen er for mig kold og kynisk forretning, som jeg kan vælge at skære fra igen, hvis det skulle blive nødvendigt, for jeg er først og fremmest svineproducent. 

Da jeg gik ind i kartoffelavlen opstillede jeg et krav om, at kartoflerne skulle bidrage med 250.000 kr. på bundlinjen – og det har de også gjort. Kartoflerne må nemlig ikke tage for meget fokus fra svineproduktionen, for så vil det bare koste penge dér. Men det har faktisk vist sig,  at kartoflerne passer godt ind, for vi har ikke så travlt i høsten som tidligere, og til gengæld bliver høstsæsonen trukket længere ud.

- Den ultimative test for at blive kartoffelavler er, om familien vil holde vinterferie i stedet for sommerferie, for om sommeren er der ikke tid til at holde ferie, siger Hans Christian Carstensen, mens han viser billede af familien på skitur.